Syge børn venter et år på behandling

Børn i København med sygdomme i bl.a. i nervesystemet og muskler venter i op til 12 måneder, inden de får tilbudt en ofte helt afgørende fysio- eller ergoterapi af Københavns Kommune, skriver Berlingske Tidende.

Det viser en opgørelse over
ventelisten til kommunens ambulante fysioterapi, der bl.a.
tilbydes for tidligt fødte børn, børn med spastiske lammelser,
ADHD, autisme og udviklingsforstyrrelser.»Et år er lang tid i et
lille barns liv, og vi får klager fra frustrerede forældre - det
kan jeg godt forstå,« siger Tove Lundgaard, ledende
fysioterapeut i Københavns Kommune.Søren Anker Pedersen, der er
overlæge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital, betegner
situationen i Københavns Kommune som yderst alvorlig.»Når f.eks.
børn med spastiske lammelser er udredt og forlader hospitalet,
så er det helt afgørende, at der hurtigt sættes ind med
fysioterapeutisk behandling, så musklerne spændes ud eller
stimuleres. Sker det ikke, vil det i høj grad påvirke barnets
udvikling, og her taler vi altså om børn helt ned til bare ét
år,« siger Søren Anker Pedersen.Det har ikke været muligt at få
en kommentar fra den ansvarlige borgmester, SFs Bo Asmus
Kjeldgaard, men det socialdemokratiske medlem af Børne- og
Ungdomsudvalget Jette Bergenholz Bautrup er rystet over
oplysningerne.»Det her er så uacceptabelt, som noget kan være.
Vi kan som kommune ikke være os selv bekendt. Når det handler om
børn, så er bare en måned nok til at sætte udviklingen tilbage,
og vi bliver i den grad nødt til at få afsat flere penge til
området,« siger Jette Bergenholtz Bautrup, socialdemokratisk
medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i København.Ifølge
Berlingske Tidendes oplysninger fravalgte kommunen imidlertid at
følge en anbefaling om at opnormere Den Ambulante
Børnefysioterapi i forbindelse med forhandlingerne om sidste års
budget. Enheden består i dag af bare to medarbejdere, der
behandler ca. 45 børn, mens 58 børn i øjeblikket står på
venteliste. I forbindelse med 2009-budgettet anbefales det at
ansatte yderligere tre medarbejdere til opgaven.