Syg mand overfaldt 94-årig igen og igen

Seks gange forsøgte en retarderet mand at overfalde en 94-årig kvinde i hendes villa i Valby. Nu kræver anklagemyndigheden, at manden bliver anbragt på en sikret afdeling for psykisk syge.

Manden nægter alt. Ifølge anklageskriftet brød han ind i
kvindens soveværelse på førstesalen flere gange, truede hende og
frarøvede hende nogle få hundrede kroner. Én gang forsøgte hun
at ringe til politiet, men han rev telefonrøret fra hende. En
anden gang udsatte han hende for en blufærdighedskrænkelse. En
tredje gang smadrede han glasterassedøren for at komme ind i
villaen.
Kvindens mand var hjemme, men kunne ikke gribe ind og har ikke
kunnet vidne.
- Han hørte hunden gø, og konen fortalte, hvad der foregik,
men han har ikke kunnet sige noget om gerningsmanden. Som han
siger: Jeg kan hverken høre eller se, fortæller anklager Anne
Birgitte Stürup.
Overfaldene fandt sted sidste år. Kvinden er i mellemtiden
død.
Manden er også tiltalt for røveri mod en 83-årig kvinde i et
ældrecenter på Frederiksberg, hvor han i en elevator rev hendes
taske fra hende.
Sagen bliver afgjort fredag af et nævningeting i Glostrup.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik