00:32

Der var mødt tusindvis af fans op for at se Astralis spille sig igennem finalen. Video: RFRSH Entertainment

Sydhavnske computerkrigere vandt 730.000 kroner

E-sportsholdet Astralis fortsætter sin gode start på 2017 med sejr i stor turnering i Katowice.

Det danske e-sportshold Astralis understregede sent søndag aften sin position som verdens bedste lige nu til computerspillet Counter-Strike: Global Offensive (CS: GO). 

Det skete med finalesejren i den stort anlagte Intel Extreme Masters-turnering, der blev afviklet i polske Katowice foran 10.000 tilskuere, skriver Ritzau.

Astralis Foto: Presse

Efter en næsten fem timer lang dyst blev modstanderholdet Faze Clan endegyldigt elimineret, da danskerne vandt den fjerde af fem mulige baner med 16-13. 

Det danske femkløver kom ellers skidt fra start med et klart 9-16-nederlag på Cache-banen. Siden fulgte dog sejre på henholdsvis Overpass og Nuke.

Det skete ikke mindst takket være et par fremragende momenter af Peter "dupreeh" Rothmann.

Læs også Spektakulær sejr gav 3,5 millioner - og pandekager på rådhus

Først fik han ram på alle fem modstandere i samme runde, og siden sikrede han et vigtigt point alene mod tre modstandere.

Foran 2-1 skulle Astralis blot vinde en af de to sidste baner. Men Faze Clan, med tidligere Astralis-holdleder Finn "karrigaN" Andersen i spidsen, bed fra sig.

Faze Clan hentede for nylig bosnieren Nikola "Niko" Kovac i den dyreste handel i CS: GO-historien, og han viste i finalen, at han er alle pengene værd.

Det var dog ikke nok mod det danske hold, der afgjorde opgøret på Inferno-banen.

10.000 levende tilskuere overværer de danske drenge skyde på hinanden i spillet Counter Strike. Foto: Astralis

Sejren indbringer det danske hold en præmiesum på 104.000 dollar eller cirka 730.000 kroner.

Tidligere på året vandt holdet Eleague Major-turneringen i Atlanta og tabte i semifinalen ved DreamHack Masters i Las Vegas.

Med triumfen i Katowice befæster holdet sin førsteplads på verdensranglisten.

Sådan så Astralis ud lige efter sejren:

Læs også Hyldet af tusinder: eSporthold kan vinde millioner igen

Drengene fra Astralis blev som de første eSports-udøvere hyldet med Rådhuspandekager tidligere på året: 

03:00

Det københavnske esports-hold Astralis kan kalde sig verdens bedste, efter de for nylig vandt en af de største internationale turneringer i computerspillet Counter Strike.  Så i dag gik turen til Københavns Rådhus, hvor de på lige fod med andre store sportspræstationer skulle fejres med de traditionsrige pandekager. Foto: Presse

Luk video