Swipe: Nu kan du betale regninger til kommunen med MobilePay

Københavnerne kan nu betale deres regninger til kommunen via appen MobilePay for eksempelvis et parkeringsgebyr eller pladsen i daginstitutionen.

Det bliver i fremtiden nemmere at modtage en regning fra kommunen, hvis man bor i landets største. I København er det nemlig blevet muligt at betale med appen MobilePay til kommunen.

- Vi er glade for den nye betalingsmulighed, som vi især tror de yngre københavnere vil
benytte, siger Michael Møller, der er chef for Center for Betaling og Debitorstyring i Københavns Kommune.

quote Løsningen kan være med til at give borgerne bedre overblik over deres betalinger. Det kan også sikre en hurtigere dialog mellem kommune og borgere, hvis betalingerne udebliver, fordi vi straks får besked.

Michael Møller, Ch​​​​ef for Center for Betaling og Debitorstyring, Københavns Kommune.

Det er IT-leverandøren, KMD, der har integreret løsningen i den kommunale økonomistyringsplatform. Over de kommende måneder vil KMD også være klar til at koble alle andre interesserede kommuner på MobilePay-betalingssystemet.

- Løsningen kan være med til at give borgerne bedre overblik over deres betalinger. Det kan også sikre en hurtigere dialog mellem kommune og borgere, hvis betalingerne udebliver, fordi vi straks får besked, siger Michael Møller fra Københavns Kommune.

Hos MobilePay er man også glade for, at det er landets største kommune, der har valgt at indføre den digitale betalingsmulighed som den første kommune i landet.

- Vi er glade for, at København med over 600.000 indbyggere nu udbyder vores løsning til faste betalinger. Vi tror, at rigtigt mange kommuner vil følge efter, og at danskerne for alvor bliver glade for mobil abonnementsbetaling, hvor oprettelsen klares med et swipe, siger Mark Wraa-Hansen, CEO i MobilePay.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik