Svømmehal vil være mere grøn: Nu kommer der solceller på taget

Et stort solcelleanlæg på toppen af Bagsværd Svømmehal skal sørge for, at gæster og kommunen kan svømme med grøn samvittighed.

I Gladsaxe Kommunes svømmehaller kan du med god samvittighed hoppe i det opvarmede bassin, skylle dig under den varme bruser eller svede igennem i saunaerne.

Allerede sidste år opsatte kommunen nemlig et større solcelleanlæg på taget af Gladsaxe Svømmehal som en del af en større renovering.

Og nu bliver der også opsat solceller på taget over Bagsværd Svømmehal, efter Gladsaxe Kommune nu har fået tilladelse til at opføre et lignende anlæg. 

Dermed bliver en større del af svømmehallernes energiforbrug i fremtiden dækket af vedvarende solenergi fra egne anlæg, skriver Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse.

Svømmehallerne opvarmes desuden af miljøvenlig fjernvarme.

- Solcelleprojekterne er rigtig gode eksempler på, hvordan vi som kommune går forrest med ambitiøse mål for at reducere energiforbrug og CO2-udledninger fra vores egne bygninger. Ved at omlægge vores energiforsyning i en bæredygtig retning med miljøvenlig fjernvarme og solceller lever vi samtidig op til FN’s verdensmål om at skabe bæredygtige byer og lokalsamfund, siger Tom Vang Knudsen, formand for Miljøudvalget i Gladsaxe Kommune.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik