Nu kan cyklister svinge lovligt til højre for rødt

Nu kan cyklister svinge lovligt til højre for rødt, hvis de ser dette skilt i krydset.

Noget, som mange cyklister alligevel gør, er nu lovligt.

Der er nemlig trådt nye regler i kraft, når det gælder cyklister, der drejer til højre for rødt lys. Denne handling er nu lovlig, hvis man ser et skilt som det, der er brugt her i artiklen.

De nye regler er trådt i kraft efter en prøveperiode, hvor flere kryds i hovedstadsområdet er blevet udstyret med 'cykler undtaget'-skilt. 

Læs også Kramme-politi i Nordsjælland: Betjent krammer cyklister med hjelm

Intet skilt, intet sving for rødt lys.

 Marianne Foldberg Steffensen, Vejdirektoratet

- De nye regler giver mulighed for at gøre cyklisternes hverdag lettere. Men det er vigtigt at huske, at højresving for rødt kun gælder dér, hvor man kan se skiltet, siger Marianne Foldberg Steffensen, der er leder af Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling.

Det nye skilt gælder også for knallert 30, som i forvejen har lov til at færdes på cykelstien.

Kort: Her tillades nu med højresving for rødt for cyklister i hovedstadsområdet Foto: Vejdirektoratet

Cyklistforbundets direktør, Klaus Bondam er begejstret for initiativet. 

- Vejdirektoratet har etableret ordningen i de mest oplagte kryds på statsvejnettet, men det er i de kommunale kryds, at langt det største potentiale ligger for at udbrede ordningen. Så jeg vil kraftigt opfordre kommunerne til at udnytte Vejdirektoratets erfaringer og selv etablere flere steder, hvor cyklister lovligt kan køre til højre for rødt, siger Klaus Bondam.

Læs også Københavnske cyklister er de mest lovløse

Cyklister, der svinger til højre for rødt i de skiltede kryds, har vigepligt for fodgængere og cyklister og skal derfor holde tilbage for dem.

- Man er vant til, som cyklist, at holde øje med trafikanter i ens egen retning, når man svinger til højre for grønt. Men når man svinger til højre for rødt, skal man i stedet huske at holde tilbage for cyklister og fodgængere, der bevæger sig på tværs, forklarer Marianne Foldberg Steffensen.

Vejdirektoratet vil nu anmode politiet om at gøre det permanent lovligt at svinge til højre for rødt i de 33 kryds, der har været en del af forsøget på statsvejnettet.