Sverige dropper 13 sager mod DSB

Den svenske transportstyrelse dropper nu 13 sager mod DSB om manglende id-kontrol af passagerer, der rejste over Øresund.

DSB slipper for at betale 13 bøder af 50.000 svenske kroner stykket. 

 - Vi har ventet i spænding, og vi er tilfredse med, at sagerne er frafaldet. Vi tager det som et udtryk for, at vores kontrol er god og lever op til de krav, der stilles, siger Aske Wieth-Knudsen, der er chef for forretningsudvikling i DSB.

DSB har siden januar kontrolleret id på alle passagerer, som rejser med toget over Øresund. Kontrollen foregår ved, at alle passagerer på Øresundstogene skal stå af i Kastrup Lufthavn. Her skal de igennem en sluse og have kontrolleret deres id, inden de igen kan stige om bord på et tog til Sverige. 

Men det er tilsyneladende lykkedes enkelte passagerer at kommer over uden at kunne fremvise gyldigt id.

Den svenske transportstyrelse oplyser, at i alt 22 sager er blevet droppet, mens én sag stadig bliver undersøgt. Hvordan det er lykkedes personer uden id at tage over grænsen, har det ikke været muligt at få oplyst.

 

Men det svenske grænsepoliti har tidligere fortalt, at det har mistanke om, at flygtninge viser id i Danmark, men af forskellige grunde ikke ønsker at vise deres id i Sverige, hvor de vil søge asyl.

Den 4. januar blev det såkaldte transportøransvar indført. Det betyder, at det er op til transportselskaberne at bevise, at samtlige rejsende har vist gyldigt id.

Som dokumentation tager DSB et foto af den rejsendes id, som gemmes en måned. Aske Wieth-Knudsen fortæller, at DSB er i dialog med de svenske myndigheder om, hvorvidt det fortsat er nødvendigt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik