Svenskere køber konkursramt andelsboligforening

Landets største andelsboligforening, der sidste år gik konkurs, er nu solgt. Nykredit taber 250 millioner kroner.

Det svenske ejendomsselskab Heimstaden har gennem den senere år tid været på opkøbsoffensiv i Danmark – og nu har selskabet købt landets største andelsboligforening, den konkursramte Hostrups Have på Frederiksberg.

Det meddeler Heimdalen og Nykredit onsdag.

Heimstaden har givet 1,69 milliarder kroner for boligkomplekset, der består af 678 lejligheder og 47 erhvervslejemål – i alt 65.000 kvadratmeter.

Fortsætter som lejere

Tilbage i december begærede Nykredit andelsboligforeningen konkurs. Begæringen kom i kølvandet på, at bestyrelsen besluttede at nedsætte huslejen, hvilket gjorde det umuligt at betale afdragene til Nykredit. Siden konkursen har ejendommen været til salg.

Når Heimstad overtager Hostrups Have til september er andelsboligforeningen definitivt fortid, og andelshaverne vil fortsætte som lejere.

- Vi ser frem til at overtage ejerskabet og påbegynde udviklingen af ejendommen og området omkring Hostrups Have for fremtiden og med omtanke for vores lejere, skriver Heimstadens dirketør Magnus Nordholm.

Nykredit: Vi er tilfredse med prisen

Ved konkursen skyldte Hostrups Have 1,1 milliarder kroner til Nykredit og havde desuden en swap-aftale med en negativ værdi på 900 millioner kroner – altså i alt en gæld på 2 milliarder kroner.

Nykredit havde bogført et tab på Hostrups Have på omkring 1 milliard kroner, men Nykredit kan nu glæde sig over at nedskrivningerne bliver noget mindre end først antaget. I en pressemeddelelse skriver Nykredit, at man regner med at forbedre resultatet før skat i 2017 med 750 millioner kroner.

Men 250 millioner kroner må anses for at være endeligt tabt.

– Vi er tilfredse med prisen, men fortsat ærgerlige over, at denne sag endte med en konkurs. For Nykredits vedkommende betragter vi nu sagen som afsluttet, siger dirketør for Nykredit Bank Henrik Rasmussen i en selskabsmeddelelse til fondsbørsen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik