Svag start for ny filmfestival

Torsdag åbner den nyetablerede københavnske spillefilmsfestival Cph:Pix med en lille fis af et forsalg.

Under 10 pct. af billetterne til festivalens film, forevist i
hovednerve-biografen, Dagmar, er solgt, viser tal som Børsen
Kultur har fået fat i.Dagmar har i år valgt at rive alle øvrige
film af plakaten for udelukkende at hellige sig filmfestivalen
og dens publikum. Ud af i alt 29.138 mulige billetter er der på
åbningsdagen dog kun solgt ca. 2300 billetter eller under 10
pct.Hos Cph:Pix ønsker festivalchef Jacob Neiiendam ikke at
kommentere salget over for Børsen Kultur, men han ærgrer sig
over, at det i den seneste uge har været teknisk umuligt at
booke billetter online til Dagmar.Hos Dagmar, der hører under
Nordisk Film Biografer, oplyser Christian Rønnow Hansen,
bookingchef i Nordisk Film Biografer, at beslutningen om at være
hovedsæde for Cph:Pix er truffet for at kunne profilere sig som
en seriøs filmbiograf, men også for at gøre det nemt for
publikum, at størstedelen af festivalen er koncentreret i en
biograf. Hvad billetsalget angår, er han ikke så bekymret for
biografens økonomi.»Filmfestivalen kompenserer os for, hvad vi
ville kunne have fået ind på vores normale salg, så vi har ingen
økonomisk risiko,« siger Christian Rønnow Hansen til Børsen
Kultur.Trods det lave forslag forventer festivalchefen med de
185 film at nå op over 30.000 solgte billetter, og til det har
han et samlet budget på 9,9 mio. kr. Men spørger man Torsten
Hvas, tidligere event- og sponsoransvarlig hos Natfilm Festival,
er det tal for uambitiøst.»Hvis jeg havde et budget på 9,9 mio.
kr. og under 50.000 solgte billetter, ville jeg synes, at jeg
havde skidt i nælderne. Men nu skal Cph:Pix selvfølgelig have et
år til at komme i gang,« siger Torsten Hvas til BørsenKultur.
Han samarbejder med Cph:Pix og Lars Top Galia om
særarrangementer, bl.a. et Laibach koncertarrangement i
Marmorkirken og et stand up show med John Waters i Glyptotekets
Vinterhave. Cph:Pix, der slutter den 26. april, er en fusion af
de to tidligere konkurrenter, Natfilm Festivalen og Copenhagen
International Film Festival. I 2007 solgte sidstnævnte festival
med en årlig offentlig støtte på 5 mio. kr. 18.795 billetter,
hvoraf 12.699 blev solgt til fuld pris. Natfilm Festival solgte
i 2006 ca. 36.500 billetter med en offentlig støtte på under
300.000 kr.