Svært at skaffe reservebedster

De fleste småbørnsfamilier klarer med nød og næppe at få hverdagens puslespil af arbejdstider og institutionernes åbnings- og lukketider til at gå op. Men når børnene bliver syge, melder problemerne sig, især for de familier, der ikke har et netværk af bedsteforældre at trække på.

Det er baggrunden
for, at Velfærdsministeriet nu for anden gang giver støtte til,
at en række kommuner og frivillige organisationer kan løbe en
reservebedsteforældreordning i gang. I alt syv kommuner og
organisationer har modtaget tilsammen fem mio. kroner over to
år, skriver Berlingske Tidende.

Og at behovet er stort, er
Christina Thenning Hansen fra Institutions- og Skolecentret i
Høje-Taastrup Kommune ikke i tvivl om: »Allerede inden vi er
kommet i gang, har jeg fået mange breve fra forældre, som gerne
vil skrives op. Folk er nærmest desperate,« siger hun. Derimod
kniber det med at skaffe tilstrækkeligt med bedsteforældre.
Trods annoncer i lokalpressen og plakater i bl.a. idrætshaller
har der foreløbig kun meldt sig fem interesserede.

Og endnu
værre ser situationen ud i Københavns Kommune, som har haft en
reservebedsteordning de seneste 12-13 år, men som 1. december
måtte lukke for tilgangen til ventelisten på grund af mangel på
reservebedster: »I øjeblikket har vi kun 18-20 reservebedster,
og der står 282 enlige mødre på ventelisten, som foreløbig er
lukket for tilgang indtil udgangen af februar,« siger
distrikts-reservebedste Helle Pedersen.

»Vi får også mange
henvendelser fra forældrepar, men vi har måttet indskrænke
ordningen til kun at omfatte enlige mødre med børn under fem år,
netop fordi det er så svært at skaffe reservebedster.«
Københavns Kommune er på vej med en ny stor
rekrutteringskampagne i februar eller marts, som Helle Pedersen
håber vil afhjælpe en del af problemet. »Men mange over 60-årige
har dels deres egne børnebørn at tage sig af, dels er de
engageret i så mange andre ting, at de slet ikke har tid til at
passe andres børn,« siger Helle Pedersen.

»Dertil kommer, at
mange er nervøse for at blive trukket i efterløn, selv om de kun
får 25 kr. i timen i vederlag som reservebedster,« siger hun. Og
ifølge Arbejdsdirektoratet er hovedprincippet da også, at der
for hver times arbejde, uanset lønnen, fradrages en times
efterløn. Dog gælder der for de første 30.000 tjente kroner et
lempeligere fradrag i efterlønnen, svarende til ca. halvdelen af
den enkelte efterlønsmodtagers timesats.

Og som en slags plaster
på såret vedtog Folketinget sidste år at gøre de 25 kroners
reservebedste-vederlag skattefrit. Dog kun op til en
maksimumgrænse, som ifølge SKAT i 2009 er 3.100 kr. årligt.
»Nej, det er ikke noget, man bliver rig af, det skal primært
betragtes som frivilligt arbejde,« siger Christina Thenning
Hansen fra Høje-Taastrup Kommune, som til gengæld prøver at gøre
ordningen attraktiv for pensionister og efterlønnere ved bl.a.
at tilbyde kurser og forskellige former for socialt fællesskab
for reservebedsterne, hvor de kan mødes og knytte nye kontakter.

I København har der hidtil været tradition for at tilbyde
reservebedsterne et førstehjælpskursus hos Falck, ligesom der
holdes en årlig julefrokost og en rundvisning på Rådhuset. »Men
vi vil også overveje andre sociale arrangementer, hvis det kan
øge tilgangen af reservebedster, for behovet er enormt,« siger
Helle Pedersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik