Svært at finde farlige gasfyr

Der kan i Danmark være et par tusinde potentielt livsfarlige gasfyr i brug magen til fyr, som i weekenden var tæt på at koste to menneskeliv i Værløse. Problemet er, at ikke alle fyr bliver registreret korrekt.

De er derfor svære at finde, skriver
Frederiksborg Amts Avis.Da en 49-årig kvinde og hendes 15-årige
datter fra Værløse i lørdags faldt om på deres stuegulv
forgiftet af kulilte, var det et utæt gasfyr, der sendte den
giftige gas ud i hjemmet.

Den type livsfarlige fejl kan i
princippet opstå hjemme hos flere tusinde danskere, for der er
nemlig et stort antal gasfyr, der ikke er registreret hos
producenten Vaillant eller hos gasselskaberne, og som derfor
ikke har fået de nødvendige serviceeftersyn og
sikkerhedsreparationer.

Anders Zeeberg, der er salgschef i
Vaillant, vurderer, at der kan være et par tusinde gasfyr, der
ikke er registreret, ligesom det var tilfældet med fyret af
modellen Vaillant Eco-Tech hos familien i Værløse.- Vi har
annonceret i medierne og bedt kunder om at kontakte os, hvis de
har et uregistreret gasfyr. Vi har også bedt servicefirmaerne om
at melde tilbage.

Hvis de har installeret et fyr og ikke anmeldt
det til gasselskaberne, kan vi have svært ved at lokalisere det,
siger salgschefen.Ved to tidligere uheld med Vaillant-gasfyr i
maj og oktober 2006 var det blandt andet en defekt
brænderpakning, der var årsag til udsivningen af kulilte. Efter
påbud fra Sikkerhedsstyrelsen har selskabet i løbet af 2007
udskiftet delene i alle gasfyrene af de berørte modeller.- Vi
har sendt det dobbelte antal pakninger ud til installatører og
forhandlere.

Så hvis registreringen havde været korrekt, kunne
vi have udskiftet dem alle, siger Anders Zeeberg.Ifølge
Sikkerhedsstyrelsen har gasselskaberne adresser på 20.555
husstande, der har et Vaillant-fyr registreret. Per 1. december
2007 havde 20.540 af dem haft besøg af
teknikere.Sikkerhedsstyrelsen undersøger i øjeblikket gasfyret
fra Værløse for at finde ud af den nøjagtige årsag til det
livsfarlige udslip.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik