Person anholdt under større politiaktion i hovedgade

Svært bevæbnet politi rykkede massivt ud til Taastrup Hovedgade, efter at der var indløbet en anmeldelse om en bevæbnet mand på en café.

00:14

Video: Presse-fotos.dk

Svært bevæbnet politi er sent onsdag eftermiddag massivt til stede på Taastrup Hovedgade.

Årsagen er en anmeldelse om en bevæbnet mand, oplyser Thomas Christensen, vagtchef ved Københavns Vestegns Politi, til TV 2 Lorry.  

- Ifølge anmeldelsen er der set en bevæbnet mand. Vi tager derfor ingen chancer og sender flere bevæbnede betjente til stedet, siger han.

Ved ankomst på stedet har politiet truffet en mand, som passer på signalementet. Personen er nu anholdt, skriver politiet på twitter.  

- Vi skal til at finde ud af, om han er bevæbnet eller ej, og hvad han har sagt eller gjort, siger Thomas Christensen.

Han fortæller, at manden ifølge anmeldelsen skulle været blevet set med et våben på caféen Hos Ramus på Taastrup Hovedgade.

- Hvad det er for et våben, ved vi ikke, men det skal vi finde ud af, siger Thomas Christensen.

I forhold til de mange betjente på stedet, som går rundt med skudsikre veste og synlige automatrifler, siger vagtchefen, at det godt kan se voldsomt ud, men at politiet blot tager deres forholdsregler.

Efter anholdelsen har politiet ophævet deres afspærringer i gaden.

Vagtchef Thomas Christensen har efterfølgende udtalt til Ekstra Bladet, at den anholdte havde en kniv på sig.

 

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

  Foto: Presse-fotos.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik