Weekendtips: Dalís værker, Historiske Dage og berømte tapeter

I denne weekend kan du se berømte værker af kunstneren Salvador Dalí, tag en rejse tilbage i tiden og lad dig suge ind i William Morris' tapet-kunst.

Dalí til Hillerød Kunstdage

Hvis du har gået og drømt om at se Dalís ene hånd i en afstøbning, kunstnerens kone i form af et bronzerelief eller opleve nogle af Dalís unikke litografier, så har du muligheden denne weekend.

Under Hillerød Kunstdage i FrederiksborgCentret bliver værker af Surrealismens store kunstner Salvador Dalí (1904-1989) udstillet.

Den spanske kunstner er bedst kendt for sine værker med smeltede ure, men på udstillingen i Hillerød er der også mulighed for at se noget af hans sjældnere kunst.

Hvor og hvornår:

I FrederiksborgCentret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød. Udstillingen åbner fredag den 29/03 klokken 13. Lørdag og søndag er udstillingerne på Hillerød Kunstdage åbne fra 10-17. Det koster 100 kroner for et armbånd til alle tre kunstdage, mens det er gratis for børn under 15 år.

 

Historiske Dage i Øksnehallen

De store rokokokjoler er hevet ud af skabet og gammelt medicin taget ned fra de støvede hylder, når Øksnehallen åbner dørene til Historiske Dage 2019.

Her kan børnene opleve et H.C. Andersen Show, gamle biler og kampuniformer, imens voksne kan blive klogere på historien ved messens 65 stande, hvor både museer, forlag, foreninger og arkiver er repræsenteret. Derudover byder Historiske Dage på 130 optrædener, debatter og foredrag.

Både Kim Larsen, Middelalderen og Dannebros historie er på programmet, så find din indre historienørd frem og tag en rejse tilbage i tiden.

Hvor og hvornår

I Øksnehallen, Halmtorvet 11, 1700 København V. Historiske Dage forgår lørdag den 30. marts til søndag den 31. marts 2019. Lørdag er der åbent 10-18 og søndag 10-17. For voksne koster en endagsbillet 120 kroner og begge dage 180 kroner. Arrangementet er gratis for børn og unge under 17 år.

 

William Morris’ tekstiler, tapeter og poesi

Du kender dem måske uden at vide det. De naturinspirerede tekstiler og mønstrede tapeter, der har gjort William Morris (1834-1896) til en verdenskendt kunstner.

Netop nu er der mulighed for at se den engelske kunstners værker med egne øjne på Nivaagaards Malerisamling. Selvom William Morris i dag er bedst kendt for sine designs, var han i sin tidsalder berømt for sin poesi.

På udstillingen ”Al magt til skønheden” er der både mulighed for at se kunstnerens bøger, tapeter, tekstiler, møbler og glasmosaikker.

Hvor og hvornår:

På Nivaagaards Malerisamling, Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå. Udstillingen lukker den 16. juni 2019. Éntre koster 80 kroner for voksne, mens børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Museet har åbent klokken 11-20 i weekenden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik