Sur smiley: Meyers Deli får 10.000 kr i bøde

Meyers Deli i Magasin har fået en sur smiley og en bøde på 10.000 kr. Fødevarekontrollen fandt kølevarer med en temperatur på over 10 grader.

Det var alt, alt for lunt i kølediskene hos Meyers Deli, sidste gang fødevarekontrollen kiggede forbi med deres termometre.

Rabarberkompot og æbletrifli lå og puttede sig ved lune 13-14 grader, mens en Butter Chicken blev målt til 15,7 grader.

Og det er alt for højt. Derfor fik Meyers Deli en bøde på 10.000 kr og en sur smiley.

Anders Barsøe, som er direktør for Meyers Deli, forklarer, at det var motoren i køledisken, der var stået af og på den måde ikke kunne køle ordentligt.

Der skriver Metroxpress.

- Det er selvfølgelig dybt frustrerende og beklageligt, at det ikke var i orden. For at undgå at det sker igen, har vi indført dobbelttjek, så alle kølerne bliver tjekket fire gange dagligt i stedet for de nuværende to gange, siger han.

Meyers Deli i Magasin har allerede nu fået den glade smiley tilbage.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik