Supertræner i Roskilde: Skal lære de unge at spille

Tidligere spansk landstræner har taget turen fra Madrid til Roskilde for at promovere sin fodboldskole. Til sommer afholdes den for første gang uden for Spanien.

Real Madrid. Det spanske landshold. To Champions League-mesterskaber. Flere spanske mesterskaber.

quote Jeg er da pavestolt, det er da klart.

Pierre Overgaard, sportschef, Roskilde KFUM

Det lyder som vilde bedrifter i fodboldverdenen. Og det er manden også bag bedrifterne også - vild.

Han hedder Vincente del Bosque. En vaskeægte fodboldstjerne set med fodboldbriller. Et fodboldklenodie med et karakteristiske overskæg.

 Vicente del Bosque satte i går sine fødder på KFUM´s fodboldbane. Han har sin egen fodboldcamp, og til sommer skal den for første gang nogensinde afholdes uden for Spanien.

Destination Roskilde vagte derfor glæde hos sportschefen i Roskilde KFUM, Pierre Overgaard.

- Jeg er da pavestolt, det er da klart.

 

Børnene er vilde med verdensstjernen

Da TV 2 Lorry mødte Vincente del Bosque i dag, var han godt i gang med at svinge taktstokken på KFUM's baner.

En af dem, der skulle trænes under del Bosque er 13-årige Anton Møller Nielsen.

-Jeg synes, det er rigtig fedt, siger Anton Møller Nielsen.

Han er en af 30 udvalgte børn fra Roskilde og omegn, der fik en træningsaften udover det sædvanlige.

- Han har nogle andre erfaringer fra slutrunder, som bliver sjovt at lære af, fortæller Anton Møller Nielsen.

Det har taget 8 måneder at få lokket del Bosque til Roskilde, og verdensstjernen er glad for, at han valgte netop Danmark og Roskilde.

Sportschefen vil da heller ikke afvise at Fodboldcampen kan blive til gå fra en engangsfornøjelse til fast tradition.

- Heldigvis passer vi sammen. Både del Bosque og KFUM har den holdning, at man skal kravle, før man kan gå, siger Pierre Overgaard.

Indtil videre gælder det sommerns camp - og der skulle ikke mere end en træning til for at overbevise Anton Møller Nielse om, at han dukker op igen, når del Bosque vender til bage til sommer.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik