Sundhedsrevolutionen der kører på hjul.

Et af de største private sundhedsprojekter nogensinde i Danmark sættes nu i gang af trafikselskabet Arriva, der er på banen med et sundhedsprojekt, der retter sig mod selskabets 4.500 buschauffører i hele landet.

>>Et af de største private sundhedsprojekter nogensinde i
Danmark sættes nu i gang af trafikselskabet Arriva, der er på
banen med et sundhedsprojekt, der retter sig mod selskabets
4.500 buschauffører i hele landet.»Buschauffører har generelt
været en meget forsømt medarbejdergruppe.

Der har været
tradition for at behandle chaufførerne som maskiner og ikke som
hele mennesker. Og det er synd, fordi der ligger masser af store
ressourcer og drivkraft gemt i den medarbejdergruppe,« fastslår
kommunikationsdirektør Jan Wildau, Arriva Skandinavien A/S. Det
skriver Børsen FødevareSundhed torsdag.Han lægger ikke skjul på,
at det for Arriva handler om at tjene flere penge.

At nedsat
sygefravær er en af flere vigtige kardinalpunkter i det to-årige
sundhedsprojekt, som Arriva nu har søsat med et million-beløb
fra Forebyggelsesfonden i ryggen.Han slår fast, at buschauffører
er en særlig udsat medarbejdergruppe, fordi den ikke arbejder
under samme tag.»Som buschauffør sidder du alene i din bus uden
direkte kontakt med kollegerne.

Derfor skal sundhedsprojektet
også være med til at skabe de vigtige sociale bånd mellem
medarbejderne. Der er et meget stort psyko-socialt perspektiv i
vores satsning på medarbejdersundhed,« siger Jan Wildau, der
tilføjer, at netop de styrkede bånd mellem medarbejderne
tilfører mening til arbejdslivet.

»Det handler jo om at føle, at
man gør noget med og for andre samtidig med, at andre gør noget
for én selv. Det betyder meget for vores lykkefølelse og dermed
for, hvordan vi går til vores arbejdsopgaver. Hvis medarbejderne
føler sig godt til passe i deres krop, og dermed også har
mentalt overskud, så yder de en bedre service over for
passagererne. Og det er jo selvfølgelig et vigtig
forretningsmæssigt perspektiv for os,« forklarer Jan Wildau, der
tiføjer, at der blandt Arriva?s chauffører findes en del singler
og fraskilte medarbejdere.

»Derfor er ensomhed jo noget, flere
medarbejdere kender godt. Og er man ensom, er man ikke lykkelig.
De tætte medmenneskelige bånd, som sundhedsprojektet skal
knytte, vil virkelig gøre en positiv forskel,« siger Jan Wildau,
der understreger, at det for Arriva?s ledelse ikke handler om at
få de 4.500 chauffører til at løbe Copenhagen Marathon. Det
skriver Børsen FødevareSundhed torsdag.»Sociokulturen blandt
chaufførerne går ikke ud på at udkonkurrere hinanden, men
derimod at passe på hinanden.

Derfor ville det ramme helt
forkert, hvis vi gik efter at lægge et konkurrence-element ind i
vores sundhedsprojekt, som snarere skal ses som en proces, der
sættes i gang. Vi skaber rammerne for, at sundheden får ben at
gå på. Og det skal jo så gerne være med kondisko på,« siger Jan
Wildau, der tilføjer, at omverdenen ikke skal tro, at der er
gået hippie og grøn te i Arriva?s topledelse.

»Tværtimod.
Sundhedssatsningen er for os hardcore ud fra strategiske
målsætninger. Den er i høj grad udtryk for, at vi nu satser på
en HR-kultur i en branche, som hidtil har været præget af lave
omkostninger og en betragtning af, at medarbejderne er maskiner
- og dermed har der generelt været ringe muligheder for
udvikling både på individ- og sektorplan,« forklarer Jan
Wildau.

Hos Dansk Firmaidrætsforbund er Rikke Døssing
projektleder for Arriva?s sundhedssatsning. Hun er også
ansvarlig for forbundets sundhedscertificering af virksomheder
og offentlige arbejdspladser. Hun slår fast, at det er en stor
udfordring at skulle være medansvarlig for at give
buschaufførerne en sundere livsstil. Det skriver Børsen
FødevareSundhed torsdag.