Sundhedsfremme - eller bare fryns

Motionsrummet på Avedøreværket er som den arbejdsplads, det hører til: Råt i udførelsen, uden unødvendige dikkedarer, men indrettet med alt det nødvendige apparatur.

Og denne mandag
eftermiddag udelukkende befolket med mænd. »Vi er jo en rigtig
mande-arbejdsplads,« siger bygningshåndværker Niels Stryhn
Tollundgaard om sine 135 kolleger, der fortrinsvis er
håndværkere foruden enkelte ingeniører og nogle få kontorfolk.
Indtil for mindre end et år siden var det kun en lille håndfuld,
der benyttede det velindrettede motionsrum. »Men så var vi nogle
stykker, der syntes, det ville være en god idé, hvis
virksomheden tilbød alle medarbejderne et sundhedstjek,«
fortæller Niels Tollundgaard. Den idé var kraftværkchef Bent
Petri med på, og siden er der sket en mærkbar udvikling i
sundhedsaktiviteterne på Avedøreværket: Der er tilknyttet en
livsstilskonsulent, som foreløbig 14 har talt med. Der tilbydes
individuel vejledning til maskinerne i motionsrummet. Det tilbud
har ca. 20 taget imod. Der har været skigymnastik forud for
vinterferien, og foreløbig har 23 personer tilmeldt sig et
løbeprogram, der skal kulminere med en halvmaraton ved Broløbet
på Storebælt 31. maj. Desuden er antallet af faste brugere i
motionsrummet vokset til mindst en tredjedel af de ansatte.
»Sundhed er simpelthen kommet meget mere på dagsordenen,« siger
Niels Tollundgaard, som stadig er primus motor i projektet,
bakket op af ledelsen. Og sundhed ER kommet på dagsordenen,
viser Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelse af knap 2.000
danske virksomheder: Hele 99,6 procent tilbyder ét eller andet,
f.eks. frugtordning, motion, rygestopkurser, alkoholafvænning,
stresskurser eller massage. »Det er dejligt, at der er en
positiv udvikling i gang,« siger projektleder i
Sundhedsstyrelsen Just Bech Justesen, som er hovedmanden bag
undersøgelsen. Alligevel er han ikke tilfreds: »Vi er stadig
der, hvor sundhedsfremme primært handler om trivsel og
personalefryns, om en frugtkurv, deltagelse i et motionsløb og
måske tilbud om et rygestopkursus,« siger han. »Når det kommer
til egentlig forebyggelse af sygelighed, har vi stadig til gode
at få den nødvendige viden om, hvad der virker og hvad der ikke
virker på arbejdspladser.« Selv om 20 procent af de
virksomheder, der har en sundhedspolitik, har tænkt
sundhedsfremme strategisk ind i virksomhedskonceptet og den
daglige drift, er det således kun tre procent, der har fastsat
konkrete, kvalificerbare mål for deres sundhedspolitik. Og det
er alt for lidt, fastslår Just Justesen: »Det er også lidt
skræmmende at konstatere, at kun hver tredje virksomhed
markedsfører indsatsen internt over for medarbejderne,« siger
han. Også sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) efterlyser
mere engageret sundhedsforebyggelse fra virksomhederne: »Det er
snart længe siden, vi slap af med berøringsangsten for at tale
om alkohol og tobak. Nu er tiden moden til også at tale om sund
kost og motion,« siger han og henviser til det forslag om
skattefri, arbejdsgiverfinansieret motion til medarbejderne, som
regeringen har bebudet. Hvornår det bliver fremsat, kan han
imidlertid ikke sætte dato på, da det p.t. ligger hos
skatteministeren, skriver Berlingske Tidende.