Min mening: Sundhed for alle - også i Region Sjælland

Region Sjælland skal være et attraktivt bosætningsområde for læger. Sådan lyder det fra Liselott Blixt (DF), der ønsker, at Roskilde får sin egen lægeuddannelse.

Af Liselott Blixt, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Sjællands Storkreds  

Skal vi acceptere, at befolkningen er opdelt i et A- og et B-hold, når det kommer til sundhed? Skal vi leve med, at postnummeret er afgørende for ordentlige sundhedsydelser såsom sygehuspladser, læger og speciallæger?

Det mener jeg og mit parti ikke. Vi har længe haft fokus på supersygehuse og behandlinger af de hyppigst forekommende sygedomme. Men vi har glemt de danskere, som bor i de tyndt befolkede områder.

Lægeuddannelse på Roskilde Universitet

Tro det eller ej, men i Region Sjælland har vi masser af såkaldte ”udkantsområder”. Dele af regionen har desværre en førende position, når det kommer til kort levealder. Mange steder mangler der læger i de mindre byer, da lægerne helt naturligt helst vil blive i nærheden af de byer, hvor de har læst og har deres sociale netværk.

MIN MENING

Frem mod det kommende folketingsvalg har TV 2 Lorry givet spidskandidater for alle partierne i storkredsene i Hovedstadsområdet mulighed for at komme til orde med holdninger og meninger.

Under overskriften "Min mening" skriver kandidaterne indlæg, som kan danne grundlag for en debat med andre kandidater og vælgere.

Derfor ønsker jeg, at Region Sjælland – som den sidste region i Danmark i øvrigt – får sin egen lægeuddannelse med hovedsæde på Roskilde Universitet. Nu vil nogle sikkert indvende, at det da ikke ændrer ret meget på grund af den tætte beliggenhed til hovedstadsområdet. Vil de fleste læger ikke søge mod København? 

Nej, pointen er, at en lægeuddannelse i Region Sjælland ikke blot vil foregå i Roskilde, men på sygehuse i hele regionen, hvor vi får etableret gode faglige miljøer, der giver lægerne lyst til at bosætte sig i lokalområderne.

Landkortet skal fuldendes

Således har man i Region Nordjylland allerede haft gode erfaringer med netop dén manøvre.

Det samme kan naturligvis lade sig gøre i Region Sjælland. Mange fravælger ”provinsen”, fordi de frygter længere afstande til sygehuse og et generelt dårligere udbud af sundhedsydelser. Den udvikling vil jeg have vendt. Vi skal gøre Region Sjælland til et attraktivt bosætningsområde for læger, og det mål når vi kun gennem en egentlig lægeuddannelse i vores område.

Dansk Folkeparti har en lang række ønsker på sundhedsområdet. Gennem de sidste fire år har vi opnået mange sejre – store som små.

Nu må tiden være kommet til at fuldende landkortet, således at der også uddannes læger i Region Sjælland.    


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik