Styrelse tillod farlige tog på Kystbanen

Togselskab blev presset til at slække på sikkerheden, for at togene på Kystbanen skulle kunne køre til tiden.

For at spare 15-25 sekunder ved hver togafgang er DSBFirst blevet presset til at slække på sikkerheden på Kystbanens nordsjællandske stationer.
1. november sidste år blev den såkaldte efterkontrol ved dørlukninger fjernet. Derfor tjekker personalet ikke længere, om passagerer eller genstande sidder fast i dørene, når toget sætter i gang, skriver Politiken søndag.
Sikkerhedsproceduren er blevet fjernet, selv om DSBFirst direkte advarede Trafikstyrelsen mod konsekvenserne.
Fjernelse af efterkontrollen er "farlig" og "bør undgås", skriver DSBFirst i en sikkerhedsanalyse, som Politiken har set.
Også togpersonalet i DSBFirst protesterede voldsomt mod beslutningen om at opgive efterkontrollen. Men den daværende ledelse var nødt til at give efter for et politisk pres for at få tog til tiden, oplyser flere kilder tæt på sagen.
Siden dørkontrollen blev fjernet 1. november, har der været mindst tre alvorlige hændelser, som ifølge medarbejdere i DSBFirst kan tilskrives ændringen.
Blandt andet var en mand i livsfare, da han den 7. december blev slæbt 200 meter efter toget på Skodsborg Station, fordi hans arm sad fast i dørene. Derudover har en cykel siddet fast i togdøre til fare for passagerer på perronen.
- Vi går og venter på, at vores værste frygt bliver til virkelighed - at en passager bliver dræbt, siger en togfører i DSBFirst, som ønsker at være anonym af frygt for repressalier.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik