To stukket med kniv i Sandholmlejren

Politiet måtte mandag to gange rykke ud til knivstikkerier i Sandholmlejren i Nordsjælland.

To asylansøgere er i mandagens løb blevet stukket med kniv i Sandholmlejren i Nordsjælland, oplyser vagtchef Bruno Witting-Hansen, Nordsjællands Politi.
      Politiet afhører for øjeblikket vidner i lejren i håb om at finde den eller dem, der førte kniven og motivet til konflikten bag knivstikkerierne.
      Det første knivstikkeri fandt sted ved 15-tiden mandag eftermiddag, da en mand blev stukket i den ene balle og måtte en tur på skadestuen.
      Kort efter klokken 20 mandag aften var den gal igen. Da blev en anden mand i lejren stukket i armen med en kniv.
      - Vi kan ikke afvise, at der er en sammenhæng mellem de to knivstikkerier, og vi arbejder på at finde den konflikt, der er årsagen, siger vagtchefen.
      Knivstikkene gik i begge tilfælde ud over mænd, men der er endnu ikke oplysninger om, hvem de er.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik