Studerende protesterer

Pædagogstuderende på Dannerseminariet i Jægerspris vil trække op mod 32 studerende ud af deres praktikforløb i protest mod lukningen af seminariet, skriver Frederiksborg Amts Avis.- Det skal mærkes, hvad beslutningen vil betyde, siger Heidi Stougaard, der er en af de studerende bag aktionen.

Ifølge de
studerende vil det nemlig blive svært at trække praktikanter til
blandt andet Hornsherred, hvis planen om at lukke seminariet og
flytte det til Hillerød gennemføres.

De studerendes
protestplaner blev fremlagt på et informationsmøde på seminariet
i går morges, mens en delegation af studerende lidt senere på
Christiansborg overbragte undervisningsminister Bertel Haarder
(V) i alt 3368 underskrifter mod lukningen af seminariet i håbet
om at få støtte hos ministeren.