Studerende mangler hurtigbusser

Ønsker fra flere sider om at forbedre den direkte busforbindelse mellem Hillerød og det østlige Nordsjælland bør udmønte sig i en ny busrute.

Busruten fra Kokkedal bør betjene både Erhvervsskolen Nordsjælland, Handelsskolen i Hillerød samt de store arbejdspladser ATP og regionsgården i Hillerød. Det skriver Frederíksborg Amts Avis.

Sagen er rejst i både Movias bestyrelse og i Region Hovedstadens Regionsudvalg af regionsmedlem Steen Olesen (SF), og en redegørelse fra Movia viser nu, at den ny rute vil koste 3,5 til 5 millioner kroner og resultere i 4-500.000 passagerer årligt, hvoraf op til 125.000 vil være nye i forhold til de eksisterende ruter, hvor der skal skiftes bus undervejs.

- Jeg mener de uddannelsesøgende fra hele Nordsjælland bør kunne komme nemmere i skole. Undersøgelser viser, at det har stor betydning for de unges uddannelsesvalg og daglige fremmøde, siger Steen Olesen til Frederiksborg Amts Avis.

Det betyder meget for eleverne, at de nemt kan komme i skole

Tanken støttes af direktør Inge Prip, Erhvervsskolen Nordsjælland

- Nærhed til kollektiv trafik betyder meget for vores elever. Så det er meget positivt og helt nødvendigt, at politikkerne har fokus på tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne, og at region, kommuner og institutioner samarbejder om at sikre god tilgængelighed, siger hun.

På Milnersvej i Hillerød, hvor der er flere uddannelsesinstitutioner, har Erhvervsskolen Nordsjælland cirka 1200 elever dagligt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik