Siden 2003 er antallet af ph.d.er nemlig mere end fordoblet, og det er næsten udelukkende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser, at antallet er boomet.
Derfor får 41,3 procent af alle landets kandidater i et naturvidenskabeligt eller teknisk fag en ph.d.. Samme høje ph.d.-antal er der for de studerende på sundhedsvidenskabelig fag, hvor 36,5 procent får en ph.d., mens det kun er 5 procent på de samfundsvidenskabelige uddannelser. Det viser en opgørelse, som konsulentfirmaet Damvad har lavet for Djøf.
Men når ph.d.'en næsten bliver allemandseje, så daler kvaliteten, lyder kritikken fra forskningspolitisk chef i Djøf Wenche Marit Quist.
»Vi har frygtelig mange ph.d.er på de områder, fordi fordelingen af midlerne er skæv. Derfor bliver der optaget mange, som ikke er lysende forskningstalenter, men fordi der er kvoter, der skal fyldes op,« siger hun til metroXpress.
Hun mener ikke, at det samlede antal af ph.d.er er problemet, men at fokus har været for enøjet på nogle enkelte fagområder, og at især de samfundsvidenskabelige fag er blevet overset.
»Man graver langt ned i talentmassen, og det kan meget vel være, at man ikke har fået de største forskertalenter ud af det. Men omvendt kan det jo sagtens være, at de får et job, hvor de bruger deres kvalifikationer bagefter,« siger Wenche Marit Quist, med henvisning til at metroXpress i går skrev, at mere end hver tredje ph.d. ikke bruger sin grad i sit arbejde.
