Studerende bytter stemmer i København og Aarhus

Stem i din hjemby - en stemmebyttebørs. Ny gruppe på Facebook opfordrer folk til at bytte stemmer.

Nu kan du stemme på de århusianske politikere, selv om du bor i Odense eller København.

En gruppe på Facebook organiserer nemlig bytteriet, så man kan stemme et andet sted, end hvor man bor lige nu, oplyser DR P4 København.

Facebookgruppen hedder " Stem i din hjemby - en stemmebyttebørs".

- Mathias vil gerne bytte sin stemme i København for en i Odense. Nogle københavnere, som har adresse i Odense, der gerne vil stemme hjemme?, skriver én på facebookgruppens forside.

Bag idéen til stemmebytteriet til kommunalvalget torsdag står en studerende i Aarhus.

Mange studerende stemmer ikke, da de flytter meget

Det er Esben Rud Ammundsen, der læser på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han siger, at mange studerende ikke stemmer, fordi de flytter meget:

- Jeg bor selv i Aarhus, men føler mig som en Københavner. Det er demokratifremmende, at man på den her måde, selv kan vælge, hvor man vil have indflydelse, siger han til P4.

Esben Rud Ammundsen bytter stemme med Lasse Leth, der studerer i København, på tirsdag.

Lovligt at bytte stemmer

Og Lasse Leth siger, at han nok ikke havde stemt til valget, hvis han ikke havde byttet stemme.

Og det er helt lovligt at bytte stemmer. Kommunalforsker Roger Buch siger, at byttehandler med valgkort er lovlige, så længe aftalerne bare er mundtlige.

- At to mennesker laver en hensigtserklæring med hinanden, er ikke noget man juridisk kan komme efter i det her tilfælde. Bare der ikke bliver blandet dokumentation og betaling ind i det, siger Roger Buch til DR P4 København.

Stemmebyttebørsen har mandag morgen fået 73 'likes' på Facebook.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik