Student "skraber issen" på bro under vognkørsel

Det var få centimeter fra at gå helt galt, da en 19-årig student fra Køge i går aftes blev ramt af en bro under sin studentervognkørsel.

Det kunne have gået grueligt galt, da et hold kåde, nyslåede studenter søndag aften var ude og køre studentervognkørsel ved Køge.

Klokken 20:15 kom studenterne kørende i en lastbil ad Egedalvej med cirka 40 kilometer i timen, da en af studenterne ramte en bro, som vognen passerede.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi var det en 19-årig mand fra Køge, som stod på en bænk på ladet, hvilket gjorde, at han stak hovedet op over lastbilens tagbøjler.

Skrabeskader og hjernerystelser

Den 19-årige mand fra Køge fik skrabet issen på broen, og en ambulance blev tilkaldt til stedet, oplyser politiet. 

Det viste sig, at den 19-årige havde fået skrabeskader og mulig hjernerystelse.

Politiet bemærker, at den 19-årige slap utrolig heldigt fra ulykken.

Politiet optog rapport om sagen og afhørte studentervognens 57-årige chauffør fra Stege.

Det viste sig, at alle tilladelser og forsikringer var helt efter reglerne.

TV 2 Lorry arbejder på at indhente en kommentar fra Midt- og Vestsjællands Politi. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik