Strømafbrydelse trak ud i København

Radius Elnet melder onsdag morgen om en strømafbrydelse på Vesterbro i København. Flere lyskryds er derfor ude af drift.

Opdatering: Radius Elnet oplyser klokken 12.30, at strømmen nu er tilbage. I første omgang forventede man at problemet ville være løst klokken 12, men det trak ud.

Onsdag morgen er over 300 af Radius kunder uden strøm. Det skyldes ifølge presseansvarlig i Radius Elnet Morten Kidal en ekstern skade på et af deres kabler. 

- Et kabel er formentlig blevet ramt måske af noget gravearbejde. Vi har mandskab på vej, og de leder strømmen udenom det skadesramte kabel, siger Morten Kidal. 

Det er husstande på Vesterbrogade der er ramt. Radius Elnet oplyser, at de regner med at alle københavnerne har strøm igen 10.30 onsdag. 

Strømafbrydelsen kan betyde slukkede lyskryds, så vær' opmærksom i trafikken. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik