02:38

Foto: TV 2 Lorry

1 af 2

Strid om bilfri søndag i København

Planerne er mange og meget forskellige hos de politikere, der sidder med opgaven at få den bilfri søndag i København næste år til at fungere.

Vores seere har reageret kraftigt og meget forskelligt på planerne om en bilfri søndag i september næste år.

Nogle syntes det er en god ide og beder om flere bilfri søndage - andre er mere skeptiske. Som Thomas Heie Nielsen, der på vores facebookside skriver:

- Jeg har købt og betalt min bil for penge jeg har tjent og betalt skat af. Jeg betaler for at eje min bil. Jeg betaler for at køre i min bil. Jeg betaler for at min bil er parkeret. Bilfri dag? Det kommer IKKE til at ske. #SLUT

Heller ikke Venstre ser positivt på initiativet.

- Det er ikke andet end en gang symbolpolitik, siger Flemming Steen Munch , medlem af Teknik- og Miljøudvalget for Venstre.

SF og Radikale Venstre vil have lagt dagen samtidig med at andre storbyer har bilfri søndag i den europæiske mobilitetsuge.

- Sådan at vi sammen viser, at man godt kan være en storby uden biler en enkelt dag om året, uden at byen bryder sammen af den grund, siger Peter Thiele, medlem af Teknik- og Miljøudvalget for SF.

På dagen vil redningskøretøjer kunne komme frem, lyder det, men øvrige bilister må lade bilen stå.

Og så er der en facebook -kommentar fra en seere på Frederiksberg:

- Husk at lade en smutvej være åben for os, der bor på Frederiksberg totalt omringet af København! Vi skal ikke tages som gidsler i sådan et populistisk stunt!