Stribevis af indbrud tæt på opklaring

Den særlige indbrudsgruppe, som Nordsjællands Politi oprettede tidligere på året, har formentlig gjort en rigtig god fangst med anholdelsen af en 27-årig mand fra Frederiksværk i mandags.

Manden blev i går for lukkede døre varetægtsfængslet i fire
uger, skriver Frederiksborg Amts Avis. Den 27-årige har ifølge
anklager Kenn Jørgensen været i besiddelse af flere hundrede
»effekter«, som nu indgår i efterforskningen. Manden er sigtet
for seks indbrud, blandt andet indbruddet i en villa på
Hovedvejen i Gørløse den 26. oktober, hvor der blev stjålet to
pistoler og en revolver. Den 27-årige er desuden sigtet for at
have overtrådt straffelovens §119 om vold eller trusler mod
tjenestemand i funktion.- Vi har i indbrudsgruppen haft
forskellige fokusområder i Nordsjælland, og
Frederiksværk-Hundested har været et af dem. Det har været
medvirkende til, at opmærksomheden er blevet henledt på den
27-årige, siger Kriminalkommisær Keld Olesen fra Nordsjællands
Politi, som også leder indbrudsgruppen, der er etableret for
netop at komme de mange indbrud i fritidshuse og villaer til
livs i Nordsjælland.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik