Strandturen til helvede: Her er badestrandene, du skal undgå

Solen skinner og temperaturene indbyder til en kold dukkert. Derfor giver vi dig her et overblik over de steder, du fraråes at drage til for at blive kølet af.

Varmen er for alvor ankommet. Og derfor søger mange ud til strandene, for at blive kølet ned af det kølige vand.

I vores del af landet er vi velsignet med et stort kystområde og har derfor mange dejlige badestrande. 

Men det er ikke alle badestrande, der kan anbefales.

I løbet af sommerperioden har vi kunnet berette om flere badestrande, som man skal undgå af forskellige årsager.

Derfor giver vi dig her en liste over de steder, du som badegæst, skal overveje at holde dig fra i varmen.

Lortebakterier ved strande i Hørsholm og Roskilde

Hvis du vil undgå at bade i vand fyldt med bakterier, skal du ikke tage til Smidstrup og Christiansgave, der har hjemsted i Hørsholm Kommune, eller Lille Valby Strandpark og Salvadparken, der ligger i Roskilde Kommune.

De fire ovenfornævnte strande er nemlig kommet på den sorte liste hos Europæiske Miljøagentur på grund af stedernes dårlige badevandskvalitet.

Der er nemlig tarmbakterier i vandet ved alle fire strande. Det vil sige bakterier, der findes i tarmen hos mennesker og dyr – altså lortebakterier.

- Man kan blive syg, hvis man bader ved strande eller i søer, hvor vandet indeholder tarmbakterier, skriver agenturet i en pressemeddelelse.

Organisationen har på baggrund af målinger fra 2018 kortlagt badevandskvaliteten i hele Europa, og her har disse badestrande altså bonet negativt ud. 

(Artiklen fortsætter under kortet)

Overløb fra spildevand årsag til dårligt vand

Ved de to strande i Roskilde er kommunen i færd med at rette op på problemet. Her ved man, at den dårlige vandkvalitet stammer fra et ældre spildevandsoverløb.

Her skilter kommunen med advarsler, der fraråder folk at bade. Samtidig arbejdes der på at lede spildevandet hen til et andet renseanlæg.

- Vi regner med, at vi inden for tre år har lukket for alle afløb, og så vil problemet være løst, siger formanden for Klima- og Miljøudvalget, Karim Friis Arfaoui (S).

Mindre ligetil er sagen i Hørsholm Kommune. Her har kommunen i flere år været opmærksomme på problemet ved de to strande. Men en løsning på badevandsproblemet foreligger næppe i den nærmeste fremtid.

- Det er desværre ikke så let, viser det sig. For vi har gennem flere år forsøgt at finde frem til kilden, men uden held. Og det er rigtig ærgerligt, Jan H. Klit (K), formand for Miljø- og Planlægningsudvalget.

Grusgrav har før krævet liv

Karlstrup Kalkgrav i Solrød Kommune har også efterhånden et ret blakket ry.

Selvom søen har Sjællands klareste vand, og det derfor ser utrolig indbydende ud, kan det være farligt at bade her.

De fem baderåd

1. Lær at svømme

2. Gå aldrig alene i vandet

3. Læs vinden og vandet

4. Lær stranden at kende

5. Slip ikke børnene af syne

 

Kilde: TrygFonden

Søen har nemlig krævet flere ofre. Den senest drukneulykke fandt sted den syvende juli i år, hvor en kvinde blev fundet død i vandet.  

Rådet for Større Badesikkerhed fraråder, at man bader i kalkgraven, fordi der altid er stilstand i vandet, og derfor er vandet meget koldt.

Desuden er der dybt, og hvis man er en af dem, der elsker at dykke lidt under vandet, kan det iskolde vand få en til at hyperventilere, hvilket kan udvikle sig til en farlig situation.

Politiet i Karlstrup Kalkgrav efter drukneulykke, hvor en livløs kvinde blev fundet i vandet den 7. juli.
Politiet i Karlstrup Kalkgrav efter drukneulykke, hvor en livløs kvinde blev fundet i vandet den 7. juli.
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik