For bare 20 år siden blev København set på som en lille by i den tidlige middelalder, når man kiggede i historiebøgerne, men den forståelse er der blevet rykket markant på over de senere år.
Nu kan et nyt og stort arkæologisk fund være med til at rykke markant ved vores viden om København, som man tidligere troede blot var et lille fiskerleje til Roskilde.
I februar kom det frem, at arkæologer havde fundet 20 menneske-skeletter begravet under Rådhuspladsen. Skeletterne formodes at være fra nogle af Københavns ældste borgere, der har levet i byen for omkring 1000 år siden.
Ved selvsamme plads har arkæologer efter fundet af de 20 skeletter opdaget et stendige, der kan vise sig at have været fundamentet til Københavns ældste kirke.
Hvis det viser sig, at fundamentet er fra en kirke, så bestyrkes København som en etableret by i starten af middelalderen.
Siden fundet af de første 20 skeletter er yderligere 10 dukket op, og hvis det viser sig, at det nyopdagede stendige er fundamentet til en kirke ved siden af kirkegården, kan det give et helt nyt billede af København i historiebøgerne.
- København kan godt have haft en kirkegård uden at have været en stor by, men København kan ikke have været en by uden at have haft en kirke. Så hvis det viser sig, at fundamentet er fra en kirke, så bestyrkes København som en etableret by i starten af middelalderen, siger arkæologisk leder ved Københavns Museum Lars Ewald Jensen.
Kan tage mange år
Selvom arkæologer har fundet frem til 30 skeletter og nu også et stendige, så er det stadig for tidligt at konkludere, at der har ligget en kirke under Rådhuspladsen og H. C. Andersens Boulevard.
Noget tyder på, at stendiget fortsætter ud under H.C. Andersens Boulevard. Men det bliver højst sandsynligt ikke i min levetid, at vi får lov at grave hele området op for at finde ud af, om det har været fundamentet til en kirke.
- Noget tyder på, at stendiget fortsætter ud under H.C. Andersens Boulevard. Men det bliver højst sandsynligt ikke i min levetid, at vi får lov at grave hele området op for at finde ud af, om det har været fundamentet til en kirke, siger Lars Ewald Jensen.
Selvom meget tyder på, at stendiget har været et fundament til en kirke, så har arkæologerne også andre bud på, hvad det kan have været.
Stendiget kan have fungeret som en mur, der har afgrænset kirkegården fra selve byen - men da der er fundet skeletter på begge sider af diget, virker dette usandsynligt.
Fundamentet kan også have været en mur til af afgrænse forskellige områder på kirkegården fra hinanden, hvilket yderligere DNA-undersøgelser af skeletterne kan være med til at opklare, hvis det viser sig, at der er forskel på skeletterne på hver sin side af stendiget.
Men uanset hvad, kan det nye fund ændre på vores opfattelse af Københavns historie. De nyfundne skeletter under Rådhuspladsen er 100 år ældre end Absalons Borg, som Københavns formodede grundlægger biskop Absalon opførte der, hvor Christiansborg ligger i dag.
Den berømte Absalon fik København i gave af Kong Valdemar i 1160'erne, men hvis det nyopdagede stendige er fra en kirke, kan han have modtaget en stor by i gave og ikke blot en lille fiskerby, som vi tidligere har troet.
