Stort byggeri i Helsingør er et skridt nærmere

Der er indgået aftale om hovedentreprisen på Skolen i Bymidten. Entreprisen har værdi af 250 millioner kroner.

Det er ikke små beløb, der flyttes frem og tilbage, når store byggeprojekter skal bestilles og betales.

Helsingør Kommune har sammen med Elindco– Byggefirma A/S netop indgået en aftale om hovedentreprisen på Skolen i Bymidten til en værdi af 250 millioner kroner.

For de penge skal byggefirmaet både renovere og bygge helt nyt. Flere af skolens gamle bygninger er nemlig fyldt med PCB og skimmelsvamp.

Allerede for fire år siden startede kommunen projektet for den nye skole. Dengang lykkedes det for naboer, der benyttede sig af retten til at klage, at få sat en stopper for arbejdet.

Men nu skrider projektet altså fremad igen. Helsingør Kommune regner med, at skolen vil stå færdig i november 2019, hvor den vil huse 1000 elever og 200 ansatte. Indtil da vil skolens elever blive undervist på andre afdelinger af Helsingør Skole.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik