Stormgade genåbnet efter storbrand

I Holsteins Palæ på Stormgade i København raserede en storbrand hele dagen igår. Stormgade har været lukket for færdsel lige siden. Nu er der igen åbnet.

Tirsdag morgen er der igen blevet åbnet for trafik gennem Stormgade i København. Det oplyser Trafikken Hovedstaden på Twitter.

Natten til mandag udbrød der brand i det gamle Holsteins Palæ i hjertet af København. På palæet er man igang med en gennemgribende renovation, hvor man indretter 12 luksuslejligheder i prisklassen 6,6 til 12 millioner kroner.

Læs også: Brand i fredet bygning: Gade spærret frem til tirsdag

Under branden opstod der massiv røgudvikling, som har besværliggjort slukningsprocessen så meget, at man så sig nødsaget til at lukke Stormgade.

- Bygningen er reddet, men der er sket voldsomme og meget dyre skader, sagde Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab til Ritzau mandag aften.

Teknikerne fra Københavns Politi har endnu ikke fået adgang til bygningen, og heller ikke tirsdag kommer de nærmere brandårsagen.

- Den foreløbige melding er, at der formentlig ikke er tale om en påsat brand, men det skal vi nu undersøge nærmere, siger vicepolitiinspektør hos Københavns Politi, Jens Møller, til Ritzau.

Omkring 50 brandfolk kæmpede i et døgn for, at ilden ikke spredte sig til palæets hovebygning eller andre ejendomme.

På et tidspunkt igår vurderede man, at der var massiv fare for nedstyrtning i palæet. Der udtalte pressetalsmanden Tim Ole Simonsen fra Hovedstadens Beredskab til TV 2 Lorry:

- Der er fare for at etageadskillelserne - altså gulve og lofter, vil knække sammen. De har været brandbelastet i lang tid, vi har skåret i bygningen for at kunne slukke branden, og der er absorberet meget store mængder vand, disse ting sammenlagt gør, at vi vurderer, at der er sammenstyrtningsfare.

Læs også: Historisk bygning i Stormgade risikerer at styrte sammen

Nedstyrtningsfaren i det gamle palæs østfløj er nu afblæst, men der går endnu noget tid, før politiets teknikere kan komme til.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik