Stormflodsofre får bedre forsikringsbetingelser

En løsning omkring den stærkt kritiserede stormflodsordning kan ligge klar i løbet af i dag, onsdag. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Først og fremmest bliver afskrivningstabellerne ændret, så de kommer til at ligne forsikringsselskabernes praksis på husforsikringen.

Samtidig bliver følgeskaden skimmelsvamp ifølge avisens kilder også dækket.

De informationer stemmer overens med dokumenter fra brancheforeningen Forsikring & Pension, som DAGBLADET Roskilde ligeledes er i besiddelse af.

Den 13. februar briefede organisationen nemlig sine medlemmer. Her fremgår det, at det forventes, at politikerne hæver statsgarantien fra 200 millioner kroner til 400 millioner kroner for at dække ændringerne.

Torben Weiss Garne, vicedirektør i Forsikring & Pension og medlem af Stormrådet, bekræfter, at det er det, der lægges op til.

- Det er også de løsningsmodeller, jeg har hørt, men politikerne skal have mulighed for at vende sagen, siger Torben Weiss Garne til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik