Stormen Ingolf: Så voldsomt var det i Gilleleje

Stormen Ingolf har væltet et 20 meter højt træ i Gilleleje på Udsholt Strandvej, og flere gangbroer i Gilleleje Havn er under vand.

Stormen Ingolf har givet de kraftigste vindstød i Danmark i to år, og det kunne især mærkes og ses i Gilleleje, hvor et 20 meter højt træ væltede udover Udsholt Strandvej i Nordsjælland.

Træet blev ifølge Localeyes grebet af en gren på et træ og dinglede over vejen til stor fare for alle trafikanter. 

Inden indsatslederen, politiet og brandvæsnet nåede frem til stedet, havde politihjemmeværnet allerede afspærret vejen.

 
 
Foto: Local Eyes

Træet blev i løbet af få minutter savet ned, og afspærringen af området er nu ophævet. 

Udover det væltede træ står flere gangbroer ved Gilleleje Havn også under vand. Mange sejlere har ifølge Localeyes derfor været nødsaget til at tilse deres både flere gange for at justere fortøjningerne. 

 
 
Foto: LocalEyes

Tilbage i 2006 var det også ved Gilleleje, at stormen var meget voldsom. Her blev der målt storm med 26 m/s i middelvind, mens vindstødene nåede stærk storm med 32 m/s.

Se alle billederne fra Gilleleje øverst i galleriet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik