Stormen Alfrida ødelagde kunstværk – erstattes af Wi-Fi hotspot

I Vallensbæk blæste kunstværket Livets Reder af Veronica Hodges væk under stormen Alfrida. Kommunen erstatter værket med et Wi-Fi hotspot.

Denne uges stormvejr har krævet et offer på Vestegnen.

Svanen, et flettet kunstværk udformet som en rede af grene og kviste, overlevede ikke stormen Alfridas rasen, og de endnu eksisterende rester af værket bliver nu fjernet.

Det oplyser Vallensbæk Kommune på sin hjemmeside.

Kunstværket er opført af Veronica Hodges med hjælp fra frivillige borgere fra Vallensbæk på Det Grønne Strøg i kommunen.

I den forgangne sommer fik de seks vestegnskommuner Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk hver især opført hvert sin ”rede” af kunstneren Veronica Hodges under Vestegnens Kulturuge.

Sådan så værket ud, kort før det i september blev indviet.
Sådan så værket ud, kort før det i september blev indviet.
Foto: Vestegnens Kulturuge

Værkerne med titlen Livets Reder er flettede af grene og kviste, og de danner en skulptur af en fugl. I Vallensbæk opførte kunstneren således en svane på Det Grønne Strøg, mens andre kommuner har fået flettet en rede udformet som eksempelvis en vibe eller en svale.

Det nu væltede og forblæste kunstværk blev indviet i september 2018.

Erstattes af internet-hotspot

På hjemmesiden oplyser Vallensbæk Kommune, at kunstværket bliver erstattet med det, der meget vel kan være modpolen til kunst og kultur.

En opladestation til sin smartphone, hvor man kan koble sig på internettet.

En såkaldt digital bænk indtager pladsen. Bænken er solcelledrevet, dog med strømforsyning til de grå dage. På bænken kan man lade sin mobiltelefon op og gå på Wi-Fi.

Formålet med bænken er invitere borgerne til at tage en pause i byens rum og få en snak med hinanden.

De fleste borgere må vel imidlertid være klar over, at få ting fordrer introverthed som kombinationen af internetforbindelse og en smartphone.

Frivillige borgere fra Vallensbæk hjalp kunstneren Veronica Hodges med at opføre Svanen.
Frivillige borgere fra Vallensbæk hjalp kunstneren Veronica Hodges med at opføre Svanen.
Foto: Veronica Hodges / Facebook

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Gråvejr, tåge

Kølig grå søndag - pas på glatte veje i Nordsjælland

Tåge Helsingør

Tæt tåge på vej ind over Sjælland: Vær forsigtig, hvis du skal ud i trafikken

Snevejr

Vinterens første sne kan ramme første søndag i advent

Snevejr

Torsdag kan der komme sne i Nordsjælland

Vallensbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere