Storke søgte efter mad i Københavns Lufthavn

Ungstorke fra Skåne søgte mad på det enorme lufthavnsområde i Kastrup og kunne have skabt problemer.

Københavns Lufthavn frygtede onsdag, at tre storke ville skabe problemer for flytrafikken. De tre storke søgte efter mad på det store lufthavnsområde. Alle forsøg på at skræmme fuglene med gaspistoler, laserlys og vandkanoner var forgæves.

Men midt på eftermiddagen forlod storkene lufthavnen af sig selv, fortæller kommunikationsmedarbejder ved lufthavnen Anne Munck.

Ifølge TV 4 Nyheterna Malmø drejede det sig om to ungstorke fra et storkeprojekt i Skåne og en umærket gammel stork, som havde slået sig sammen med de to unge.

Personale fra storkeprojektet i Skåne forsøgte onsdag at fange fuglene ved at udlægge lokkemad, som var præpareret med sovemiddel.

- De kunne have skabt store problemer og kan gøre det, hvis de vender tilbage, siger Anne Munck.

Svenske storkeentusiaster opdrætter og udsætter importerede storke til et liv i det fri. Mange af storkene har polske rødder.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik