Syd for København er der lørdag formiddag opstået trafikale problemer.
Rejsetiden på Køge Bugt-motorvejen i sydgående retning er ifølge Vejdirektoratet forlænget med tre kvarter.
Køen er opstået på en strækning syd for Ishøj, der er præget af omfattende vejarbejde.
Også på vejen mod færgelejet i Rødby er der store kødannelser på flere kilometer.