Foto: TV 2 Lorry

Store problemer med overbelægning på Region Hovedstadens hospitaler

På flere hospitaler har man kørt nærmest konstant med overbelægning i hele 2014.

Det er især de store hospitaler som Hvidovre, Herlev og Glostrup, der stort set hver måned kæmper med at finde plads til patienterne.

Det viser nye tal fra Region Hovedstaden, skriver Berlingske i dag.

Formanden for Lægeforeningen, Mads Koch Hansen, siger til TV2/Lorry i dag, at situationen er helt uacceptabel.

Også Ældre Sagen er bekymrede. Her frygter man, at overbelægninger betyder dårligere patientsikkerhed og øget dødelighed blandt de ældre patienter.

Region Hovedstaden forklarer sig med, at der ligger en del færdigbehandlede patienter på regionens hospitaler, der bare venter på, at hjemkommunen er klar til at tage imod dem.

Se hele historien i vores udsendelse kl. 19.30.