Foto: TV 2 Lorry

02:41

1 af 2

Ulækkert: Udenlandske hjemløse bruger parker som WC

Københavns Kommune har så store problemer med menneskelort i byens parker, at dens medarbejdere er vaccineret mod smittefare.

Klokken er 06:30 en regnvåd morgen i Enghaveparken på Vesterbro. 

Københavns Kommunes rengøringshold har endnu ikke været forbi. Så endnu er der er lidt af hvert at finde i buskadserne af diverse "efterladenskaber". 

Og det overrasker ikke en af parkens faste gæster at støde på menneske-afføring, fortæller Pia Rasmussen, der selv bor på Vesterbro. 

Læs også Romalejr ved Ryparken ryddet af kommunen

- Det ser man, specielt inde i buskene, når jeg går med hunden, så sker det ikke sjældent, at hunden finder noget.

Så det er ikke altid lige sjovt at være hundelufter. 

- Det synes jeg er ret ulækkert. 

  Foto: TV 2 Lorry

En seer tog flere illustrative billeder på en gåtur i parken søndag, hvor man kan se toiletpapir ligge langt inde i buskene. 

Ifølge Københavns Kommune er problemet det samme i flere af byens parker. 

- Jeg ved, at det er flere steder og det er velkendt i flere af vores grønne områder, fortæller Bianka Saarnak, Centerchef, Teknik- og Miljøforvaltningen, til TV 2 Lorry. 

Nogle gange er det pænt voldsomt, hvis vi decideret er inde og rydde lejre, så tager vi heldragter på og går ud med beskyttelse.

Bianka Saarnak, Centerchef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune. 

Kommunen mener, det især er udenlandske hjemløse, som overnatter i parken og bruger buskene som toiletter. 

Vi har tidligere kunne fortælle om større lejre af denne slags rundt omkring i vores sendeområde, blandt andet i Køge Bugt Strandpark, Bauvais-grunden på Østerbro og på Sydhavnstippen, hvor buskene også bliver brugt som toilet. 

Det er kun politiet, der kan rydde en lejr i byens parker - mens kommunen står for at rydde efterladenskaberne op. 

Læs også Romalejre: Politikerne vil se på lovgivningen

- Nogle gange er det pænt voldsomt, hvis vi decideret er inde og rydde lejre, så tager vi heldragter på og går ud med beskyttelse. Hvis det bare er fra dag til dag, tager vi det med almindeligt håndvækrtøj på, men vores medarbejdere er eksempelvis vaccineret for at undgå smittefare, siger Bianka Saarnak. 

Vores medarbejdere er eksempelvis vaccineret for at undgå smittefare.

Bianka Saarnak,  Centerchef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune

I Enghaveparken er der to toiletter. Men ifølge centerchefen i Teknik- og miljøforvaltningen er det ikke en løsning at sætte flere op af dén slags. 

- Det er ikke min erfaring, at flere toiletter løser de her problem. Der er faktisk rigtig mange toiletter rundt omkring i byen, som man kan benyttes, så det er ikke planerne umiddelbart. 

02:41

Flere af hovedstadens naturområder bliver brugt til meget andet end at solbade, spille fodbold og holde picnic i det grønne. Vi har tidligere kunnet fortælle om uhumske forhold i Køge Bugt Strandpark, Tippen i Sydhavnen og såmænd også en byggegrund på Østerbro. Men flere henvendelser fra jer seere har fået os til at rette øjnene mod byens parker - og det er en skidt omgang: Flere af dem er plaget af uhygiejniske forhold - og bliver nærmest brugt som toiletter.

Luk video

 

Læs også Anklage: Romalejr kastede sten mod skolebørn