Store prisforskelle på almene boliger

Der er markante forskelle i huslejen i den almene sektor - også selvom boligerne ligger i samme kommune.

I København findes der næsten 60.000 almene boliger, men alligevel svinger huslejen markant inden for kommunegrænsen.

På Østerbro kan man slippe med at betale bare 3.121 kroner om måneden for en lejlighed på 94 kvadratmeter på Østerbro, hvis man er heldig.

Tager man derimod til Mjølnerparken på Nørrebro koster 93 kvadratmeter 6.684 kroner, og prisen stiger yderligere, hvis man tager til Ørestaden på Amager.

Her kan man eksempelvis få 91 kvadratmeter for 10.262 kroner om måneden.

Det viser en viser en kortlægning af landets næsten halve million almene familieboliger, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

Huslejen afhænger af hver enkel boligforenings historiske forhold, da der ikke er nogen direkte sammenhæng mellem pris og kvalitet i den almene sektor, forklarer adjungeret professor Hans Skifter Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut til DR.

Ældre boliger er typisk er en del billigere end nyere boliger.

Det ses også i eksemplerne fra København, hvor den billige lejlighed på Østerbro er fra 1929, Mjølnerparken er fra 1987, og lejligheden i Ørestaden er fra 2005.

Store renoveringsprojekter, som har krævet nye store lån, kan desuden give samme effekt på huslejen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik