Store fyringsrunder i vente

Fyringsvarslingerne fra store virksomheder tager til, i takt med at afsætningen svigter, og at det i forbindelse med arbejdet med årsregnskaberne står klart, hvor skidt det står til og kommer til at stå til.

Men vi har slet ikke set det værste
endnu, melder fagforeningerne nu. Flere fyringsrunder er på vej
fra detail-, industri-, transport- og byggebranchen. Det skriver
dagbladet Børsen tirsdag.»Der er langt mellem kunderne mange
steder i detailhandlen, hvor der har været et dårligt julesalg
og et dårligt udsalg. Det rammer hele forsyningskæden fra
produktion over engros til detailhandlen, og vi har slet ikke
set toppen endnu,« siger Per Tønnesen, der er formand for HK
Handel i Hovedstaden, men også henviser til udviklingen i resten
af landet.Han peger på, at de kommende måneder vil føre flere
fyringer med sig, når detailhandlen er kommet endeligt ud på den
anden side af udsalget og kan se, hvor slemt det står til.
Dertil kommer, at HK via tillidsfolkene ude på de enkelte
arbejdspladser hører om mange store tilpasninger og
omstruktureringer, der er på vej.»Når man forenkler
ledelsesstrukturer i et stort varehus, så der pludselig kun er
én mellemleder i stedet for tre, så er det første skridt i en
proces, hvor der også skal afskediges medarbejdere for at
tilpasse sig, og de struktur-ændringer er på vej rigtig mange
steder, hører vi fra medlemmerne« siger Per Tønnesen til
Børsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik