Storbykvinder vil føde uden smerte

Det er vidt forskelligt, hvor tit førstegangsfødende på landets hospitaler får rygbedøvelse til at tage smerterne. På Hvidovre Hospital er det næsten hver anden, på Bornholm en ud af 100, skriver Urban.
Varme bade, lattergas, akupunktur og skrig eller en epiduralblokade og selvkontrol.
Der er stor forskel på, hvor ofte førstegangsfødende på landets hospitaler får en epiduralblokade, altså en bedøvelse i ryggen, der gør kvinden smertefri under veerne. På Hvidovre Hospital fik hele 44,5 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2008 en epiduralblokade. På Bornholm var det kun 1 pct.
Det er typisk hospitalerne i storbyerne, der bruger epidural mest. Odense, Skejby, men også Silkeborg er blandt de hospitaler, der topper i statistikken, som er fra Sundhedsstyrelsens database. Bornholm, Holbæk, Slagelse og Thisted ligger lavest med mellem 1 og 18 pct.
»Der er flere årsager til, at brugen af epidural kan være forskellig. Instrukserne for, hvornår man bruger epidural, anæstesilægernes beredskab og efterspørgslen fra kvinderne kan være forskellig. Og så kan man ikke udelukke, at holdningen på de enkelte fødesteder til, hvornår man tilbyder epidural også kan variere,« siger formanden for fødselslægerne Morten Lebech, der er overlæge på Herlev Hospital, hvor hver tredje kvinde får en epidural.
En rundringning til de fødeafdelinger, der bruger epidural mindst, og de der bruger det mest, viser, at initiativet til epidural oftest kommer fra den fødende kvinde, og her går kvinderne i storbyerne oftest efter at føde uden smerter.
Men selvom fødeafdelingerne siger, at kvinderne sagtens kan få en epidural, kan der alligevel ifølge Morten Lebech være forskel på, hvordan den tilbydes.
»Selvom afdelingsjordemødrene siger, at det er et tilbud på lige fod med andre tilbud om smertelindring, så kan der være forskel på, om jordemødrene aktivt tilbyder det, om kvinderne skal bede om det, eller de skal argumentere for det. I løbet af de sidste ti år er der sket et holdningsskift, fra at epidural kun er blevet givet ved svære smerter til at bruge epidural til at lette fødslen og ved angst for smerter,« siger Morten Lebech til Urban.
På Bornholms Sygehus, hvor kun én procent af de førstegangsfødende får en epidural, siger afdelingsjordemoder Helle Kunkel til Urban, at kvinderne ikke efterspørger epidural.
»Det er ikke sådan, at vi ikke tilbyder det, men kvinderne efterspørger det ikke. Epidural har ry for at være et vidundermiddel, og det er det også, hvis folk er meget forpinte, men det er ikke et uvæsentligt indgreb, så hvis det ikke er et udtalt ønske hos kvinden, så prøver vi noget andet. Ved en almindelig fødsel, der forløber normalt, ville jeg ikke selv foreslå epidural.«
Også på Sygehus Thy-Mors, hvor 18 procent af de førstegangsfødende får epidural, siger jordemodervicechef Joan Kjeldsen, at kvinderne ikke så ofte efterspørger epidural.
»Vores procedure er, at hvis kvinden ytrer ønske om det, skal hun have tilbudt epiduralblokade. Hvis hun er klar i sit ønske, er det dét, hun får, ellers tilbyder vi varme bade og akupunktur. Hvis vi kan se, at hun efter at have prøvet noget andet, stadig lider så kan vi sagtens selv foreslå epidural.«
Morten Lebech mener, fødestederne bør være helt åbne om, hvad de mener.
»Jeg synes ikke, det skal være en trappestige, hvor man først får epidural, når man har forsøgt alt andet. Men hvis det er holdningen på et fødested, så skal man være åben om det og informere kvinderne om de tilbud, man har,« siger han til Urban.
Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo mener, at forskellene på sygehusene skyldes mange forskellige forhold, men at fødselsforberedelsen er meget vigtig for, at kvinden kender både fordele og ulemper ved epiduralblokaden.
»Jordemødre står på tæerne for at hjælpe de fødende. Når det gælder hjælpen til patienten, skal vi arbejde evidensbaseret og ikke ud fra egne personlige holdninger, og hvis en jordemoder ikke arbejder efter de principper, bør hun have kollegial støtte til at arbejde bedre,« siger Lillian Bondo til Urban.