Stor vandskade i Forum: Tre etager ramt

Store mængder vand har onsdag aften indtaget Forum på Frederiksberg. Oprydningsarbejdet kommer til at tage mange timer endnu.

Artiklen er opdateret med et svar fra Forum nederst i artiklen!

Vandmasser har onsdag aften fosset ned igennem et trappetårn på udstillings- og koncerthallen Forum på Frederiksberg. 

Omkring kl. 21:20 blev en defekt sprinklerventil aktiveret og det er den, der har udsendt de store mængder vand.

- Der er vandskade på tre etage og i kælderen, fortæller den vagthavende operationschef hos Hovedstadens Beredskab, Brian Eriksson, til TV 2 Lorry. 

- Vi har nu forladt stedet og overladt oprydningen til skadesservice. De kommer til at arbejde mange timer endnu. Og bagefter skal det hele affugtes. 

Torsdag formiddag oplyser Forums ejere, BC Hospitality Group, at skaden ikke får konsekvenser for Forums daglige drift samt kommende arrangementer.

- Et sprinklerrør sprang læk og forårsagede en vandskade i Forum. Vores eget driftsteam har sammen med skadesservice reetableret det berørte område og vurderingen er, at skaden ingen betydning får for Forums daglige drift, herunder arrangementer, oplyser pressechef i BC Hospitality Group, Anne Marie Barsøe, i en mail til TV 2 Lorry. 

 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Local Eyes
 
 
Foto: Local Eyes

 

 
 
Foto: Local Eyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik