Stor udvidelse af Albertslund Centrum på tegnebrættet

Byens indkøbscenter skal udvides, så det får et endnu bredere udbud af butikker og muligheder for de handlende.

Albertslund Centrum skal vokse, så der bliver endnu bedre muligheder for at handle, være og bo i Albertslunds bymidte.

Derfor planlægger man nu en udvidelse af centret fra 18.500 til 26.000 kvadratmeter, der blandt andet vil omfatte et nyt fokus på mode- og dagligvarebutikker samt 170 nye boliger til studerende og ældre.

Sådan lyder ambitionen fra Albertslund Kommune og indkøbscenterselskabet Citycon, der står klar med en fælles vision for, hvordan centeret skal udvikles.

Sådan forventes centeret at se ud indefra efter udvidelsen.
Sådan forventes centeret at se ud indefra efter udvidelsen.
Foto: PR foto

Ser enormt potentiale

Albertslund Centrum har en god beliggenhed tæt på offentlig transport og kun 15 minutter med tog fra København - og derfor har centret et særligt godt grundlag for at vokse, lyder det fra Citycon i en fælles pressemeddelelse med kommunen.

- København vokser, og vi ser et enormt potentiale i at udvide og opgradere Albertslund Centrum, så det bliver et indkøbscenter med mange forskellige tilbud af høj kvalitet til lokalmiljøet, siger Jacob Bannor, Commercial Manager hos Citycon.

Borgmester: Vigtigt at udvide og udvikle

En vigtig del af udvidelsen er at skabe en bedre synlighed for centret ved at gøre det mere åbent, forbedre sammenhængen med områdets kulturelle tilbud og gøre centret mere tilgængeligt ved at forbedre forbindelserne på tværs af området.

quote Det er bare vigtigt for byen at have et centrum med et ambitiøst udvalg af detailbutikker, boliger og nye funktioner. Det kan være med til at skabe en bymidte, der får betydning for endnu flere, også i oplandet til Albertslund

Steen Christiansen, borgmester i Albertslund (S)

- Albertslunderne er optaget af, at vores center er levende med et bredt udbud af butikker og muligheder. Derfor er det vigtigt at udvide og udvikle Albertslund centrum, siger borgmester Steen Christiansen (S) og fortsætter:

- Det er bare vigtigt for byen at have et centrum med et ambitiøst udvalg af detailbutikker, boliger og nye funktioner. Det kan være med til at skabe en bymidte, der får betydning for endnu flere, også i oplandet til Albertslund. 

- Netop nu mærker vi stigende interesse fra investorer på grund af Albertslunds mange kvaliteter. Fornyelsen af boligområderne, kulturtilbuddene og de gode rammer for børnene. Også den nemme adgang til naturen med Vestskoven og nærheden til København spiller ind, siger Steen Christiansen.

Kan starte i 2018

Planlægningen af udvidelsen er i øjeblikket i gang og vil tage omkring ni måneder. Citycon vurderer, at projektet sandsynligvis kan starte i slutningen af ​​2018, når byggeplanerne er klar og godkendt, og de nødvendige kontrakter er blevet underskrevet med kommunen og entreprenøren.

Lokalplanen skal godkendes og træde i kraft, før Citycon kan træffe den endelige investeringsbeslutning og starte projektet.

Aarstiderne Arkitekter har udviklet planerne i samarbejde med TK Development og Citycon.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik