Stor rejsedag: Forlænget rejsetid på Køge Bugt Motorvejen

I morgen er det Store Bededag, og det betyder for mange Københavnere en "mini-ferie". Men vær opmærksom, hvis du skal køre på Køge Bugt Motorvejen.

Helligdag, sommermarkeder og vejarbejde er ikke den optimale kombi - men desværre virkeligheden i Store Bededags ferien.

I dag starter det årlige Dølle-fjelle Musse Marked på Lolland, som forventes at tiltrække mange borgere her fra Hovedstadsområdet.

quote Hvis man kan, så bør man planlægge at rejse uden for de mest travle perioder, som er i dag fra 14-20 og i morgen lidt mildre fra 10-15.

Mette Nedergaard, Vagthavende, Vejdirektoratet

- Nu begynder sæsonen for de mange kræmmermarkeder, og med Dølle-Musse Markedet vil mange sommerhusejerne fra hovedstaden udnytte mini-ferien til at drage sydpå, siger Mette Nedergaard, vagthavende hos Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet forventer, at eftermiddagstimerne i dag bliver de værste fra kl. 14 og helt frem til kl. 20 i aften. Årsagen er, at feriestarten ramler sammen med eftermiddagsmyldretiden.

- Man skal forberede sig på, at det tager længere tid end normalt at komme frem. Så man skal sætte ekstra tid af på forhånd, siger Mette Nedergaard og tiljøjer et par gode råd:

- Hvis man kan, så bør man planlægge at rejse uden for de mest travle perioder, som er i dag fra 14-20 og i morgen lidt mildre fra 10-15, siger hun.

quote  Når der kommer til at være så mange biler på vejene, er der også støre risiko for uheld - og det giver bare endnu mere forsinkelse.

Mette Nedergaard, Vagthavende, Vejdirektoratet

Trængselsproblemerne bliver heller ikke mindre af, at vejarbejdere inden mandag morgen skal være færdig med ny afstribning på Køge Bugt Motorvejen.

Det medfører, at der fra i aften kl. 19 og frem kun vil være to spor tilgængelige i sydgående retning. Også i nordgående retning vil der være færre spor over weekenden, så det større arbejde, der skal igang mandag morgen, kan begynde som planlagt. 

- Når der kommer til at være så mange biler på vejene, er der også støre risiko for uheld - og det giver bare endnu mere forsinkelse. Så man skal huske at holde afstand og køre med omtanke, siger Mette Nedergaard.

På Vejdirektoratets app og hjemmeside kan man få præcise opdateringer på trafiksituationen og akutte opdateringer, hvis der opstår uheld. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik