Stor prikkerunde venter på Rådhuset

Mange af de ansatte på Køge Rådhus kan i disse dage tælle ned til deres egen fyring, skriver DAGBLADET Køge.

Den netop indgåede budgetaftale for de næste fire år indebærer blandt andet besparelser for cirka 33 millioner kroner i administrationen, og det betyder, at lidt over 50 stillinger på rådhuset må nedlægges. Derfor kan medarbejderne nu se frem til en større prikkerunde den 12. oktober. Der er endnu ikke sat navn på de afskedigede medarbejdere, men besparelserne i budgetaftalen, som et enigt byråd indgik i fredags, er så detaljerede, at flere medarbejdere reelt kan tælle dagene, til fyresedlen lander i indbakken. Derfor er humøret på nul-punktet på Rådhuset, siger tillidsmand Randi Kirkegaard, der repræsenterer medlemmerne af HK.
- Politikerne har brugt grønthøstermetoden, og nu håber jeg, at de også er klar til at tage ansvaret og konsekvenserne. 80 procent af det ,vores personale laver, er borgervendt, og det her vil betyde serviceforringelser, siger Randi Kirkegaard til DAGBLADET Køge. Hun frygter desuden, at fyringerne vil føre til øget sygefravær, der længe har været et stort problem for Køge Kommune.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik