Stor politiaktion på Hovedbanegården udløst af legetøjsgevær

Politiet rykkede lørdag talstærkt ud til Københavns Hovedbanegård, efter en mand var blevet set stige af s-toget med et "meget stort gevær".

11.40 lørdag modtog Københavns Politi en anmeldelse fra en kvinde, der havde set en voksen mand stige ud af s-tog på Københavns Hovedbanegård.

På perronen fremdrog manden et "meget stort gevær", som kvinden beskrev det, svang det over skulderen og gik op i hovedbanegårdens afgangshal.

Det fik politiet til at rykke ud omgående.

quote Alt jeg har, der kan krybe og gå blev sendt til Hovedbanegården

Henrik Stormer, central vagtleder

- Alt jeg har, der kan krybe og gå blev sendt til Hovedbanegården, fortæller vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi. 

Politiet rykkede talstærkt ud til Hovedbanegården efter en anmeldelse om en bevæbnet mand.
Politiet rykkede talstærkt ud til Hovedbanegården efter en anmeldelse om en bevæbnet mand.
Foto: Presse-fotos.dk

Fulgt på overvågningen

En bevæbnet mand politistyrkerne dog ikke, da de rykkede ud på Københavns Hovedbanegård.

Til gengæld afslørede DSBs overvågningsbilleder en mand med et gevær, der steg på et regionaltog i retning mod Kalundborg.

Klokken 12.39 blev manden fundet i toget på Holbæk Station med geværet og pågrebet.

Her viste det sig, at våbnet var et hardballgevær. Det er en slags legetøjsgevær for voksne, der skyder små plastikkugler.

Selvom det viste sig at være legetøj, er Københavns Politi stadig forundrede over, at de kun modtog én enkelt anmeldelse.

- Vi er overraskede over, at andre ikke reagerer på det - det kommer meget bag på os. På overvågningen kan vi se, at han står med geværet blandt folk. Der er ikke noget truende i ham, men alligevel. Hellere ringe engang for meget end en gang for lidt, siger vagtchef Henrik Stormer.

Det er helt legitimt at fragte legetøj af den slags, når man er på vej til eller fra en skydebane, men det skal være pakket helt væk, oplyser politiet, så man undgår mistanke og utryghed.

Opdateres...

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik