Stor politiaktion på Frederiksberg: Mand set med pistol

Politiet er mødt talstærkt op ved Lindevangsparken på Frederiksberg. Det skyldes, at en mand er set med en pistol i en opgang ved et lejlighedskompleks.

Politibetjente bevæbnet med maskinpistoler og hjelme er i øjeblikket igang med en politiaktion på Finsensvej nær Lindevangsparken på Frederiksberg.

Københavns Politis vagtleder Henrik Svejstrup bekræfter overfor TV 2 Lorry, at politiet har været igang ved Finsensvej, der løber langs Lindevangsparken.

- Vi er færdige derude nu, siger vagtlederen til TV 2 Lorry.

Han oplyser videre, at politiet rykkede ud, da en mand blev set med en pistol i en opgang ved Finsensvej.

- Der var nogle vidner, som havde set en mand med en pistol ved opgangen, siger Henrik Svejstrup og fortsætter:

- Derefter skaffede vi os adgang til en lejlighed, som vi nu er ved at ransage.

Vagtlederen vil ikke oplyse, hvor massivt de rykkede ud, men han bekræfter overfor TV 2 Lorry, at betjentene bar hjelme og maskinpistoler af modellen MP5.

- Vi rykkede ud med tilstrækkelig styrke, siger Henrik Svejstrup.

Københavns Politi har anholdt seks personer på stedet og ransager nu lejligheden, hvori de seks personer befandt sig, for at finde den pistol, som flere vidner har set.

Ifølge flere medier ligger lejligheden i Lauritz Kollegium, opgang 11 på Lauritz Sørensens vej.

TV 2 Lorry følger sagen...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik