Stor politiaktion i Tingbjerg: Tungt bevæbnet politi rykkede ind

Bevæbnet politi var fredag aften massivt til stede i Tingbjerg-bydelen i København.

En større politiaktion pågik fredag aften i bydelen Tingbjerg i København.

Københavns Politi rykkede massivt ud med svært bevæbnede aktionsstyrker.

Det bekræfter vagtchef Henrik Svejstrup over for TV 2 Lorry.

Presseansvarlig hos Københavns Politi, Thor Wilkens, forklarer, at man er rykket ud til et 'mistænkeligt forhold'.

- Det drejer sig om vejen med navnet Terrasserne i Tingbjerg. Tidligst i morgen kommer vi til at melde yderligere ud omkring de nærmere detaljer, siger Thor Wilkens.

- Der har været et mistænkeligt forhold. Vi efterforsker fortsat, siger den presseansvarlige.

TV 2 Lorrys fotograf på stedet fortæller, at tre personer er blevet anholdt, og at mellem 10 til 15 fra politiets aktionsstyrke bevogter et stort afspærret område.

Der er fire teknikere til stede, oplyser fotografen, og de er i færd med at undersøge en bil af mærket Suzuki, mens tre hundevogne afdækker området.

Opgangen i boligområdet, som politiets styrker rykkede ind i, ligger lige over for Kollegiet Tingbjerg, der huser omkring 300 studerende.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik