Oversvømmelse på skole: Brandfolk kæmpede med glohedt vand

Beredskabsfolk har torsdag aften kæmpet med at fjerne glohedt vand fra en skole i Lyngby, efter at et fjernvarmerør er sprunget

Opdatering klokken 21.30: Der er nu åbnet for fjernvarmen igen, og der skulle igen være varmt vand i hanerne i Lyngby.

Et brud på et større fjernevarmerør i kælderen på Lyngby private Skole har medført en større oversvømmelse, oplyser Beredskab Øst.

Den massive vandskade har samtidig betydet, at det har været nødvendigt at lukke for fjernvarmen, og dermed det varme vand i store dele af Lyngby Centrum.

Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Foto: alarm112danmark.dk

Vandet begyndte at fosse ud i den 500 kvadratmeterstore kælder lidt efter klokken 17, og der arbejdes torsdag aften på højtryk for at få udbedret rørskaden, men det er ikke nemt for brandfolkene, der har svære vilkår på grund af det glohede vand.

Vandet er ifølge Beredskab Øst 90 grader varmt, og indsatsmandskabet iført fuld åndedrætsbeskyttelse og vaders, måtte tidligere opgive at trænge frem til bruddet på grund af varmen om benene.

Skoleleder: Det ser vildt ud

Tobias Malmgren, der er skoleleder på Lyngby private Skole er tilstede, og han fortæller til TV 2 Lorry, at det ser ret vildt ud med de enorme mængder vand, der har oversvømmet skolens kælder.

- Vi har lige nu en kælder fyldt med glohed vand. Jeg tror ikke det får større betydning for skoledagen fredag, men der er sandsynligvis sket store skader i de fagrum, der ligger dernede.

Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Foto: alarm112danmark.dk

- Det er vores musiklokale og vores IT-rum, hvor vores server ligger, så det er noget af en udfordring fortæller skolelederen til TV 2 Lorry.

Kan ikke fjernes med almindelige pumper

Lige nu er man i gang med at fjerne vandet med pumper, men fordi vandet er så varmt er det ikke muligt at pumpe med de almindelige lænsepumper, så derfor Beredskabet med pumper med de traditionelle brandpumper fra vandforsyningsenhederne.

Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Foto: alarm112danmark.dk

Kollegaerne ved Nordsjællands brandvæsen er kommet til assistance med en ekstra pumpe, så der i alt pumpes med 5.000 liter i minuttet, oplyser Beredskab Øst.

Skoleleder Tobias Malmgren oplyser endvidere, at forsikringsselskabet nu også er kommet til og går i gang med at inspicere skaderne.

Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Stor vandskade på Lyngby private Skole, hvor glohedt vand er strømmet ud fra et fjernvarmerør
Foto: alarm112danmark.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik